Alexander Wennecke vinder SM finalen på Korsør Gokart Bane!

Grundet motorproblemer blev det kun til 10 minutters træning inden tidtagningen, som Alexander trods den korte træning endte, som nummer 2 blot 0,006sek efter hurtigeste tid.

Heat1 blev vundet, men grundet 3 sekunders tidsstraf blev pladsen korrigeret til andenplads. I pre-finalen vandt Alexander og startede dermed finalen som nummer 1.

Finalen blev vundet i sikker stil med 4,7 sekunder til andenpladsen.

Sæsonens sidste løb køres 26. oktober i Vojens inden vinterpause og klargøring til 2020 sæson begynder. Såfremt der kan findes opbakning fra sponsorer vil Alexander køre internationalt program i 2020.